top of page

PRESSEMEDDELELSE 

EMANUEL OLSEN SALONEN september 2020

 

Offentlige udstillinger i private hjem

 

Til september flytter Kunstsalonen ind hos stylist og forfatter Katrine Martensen-Larsen. 30 samtidskunstnere udstiller værker i familiens private hjem. 

 

Oplev kunst af Jeanette Hillig, Helene Blanche, Sofia Tufvasson, Henrik Godsk, Kirsten Schröder, Mie Olise, By Artsign, Amanda Betz, Sophie Klerk, Mikkel Ørsted, Inger Odgaard, Josefine Winding, Line Busch, Lis McDonald, Cathrine Raben Davidsen, Borch Editions, Victor Ash, Claybybond, Kasper Kjeldgaard, Matilde Duus, Stinne Bo m.fl. 

 

 

Hans Dahlerup Berthelsens ikoniske dobbelthuse på Emanuel Olsens Vej

Katrine Martensen-Larsen bor sammen med sin familie i et af mesterarkitekten Hans Dahlerup Berthelsens ikoniske dobbelthuse på Emanuel Olsens Vej på Frederiksberg. Som arkitekt lod Hans Dahlerup Berthelsen sig kraftigt inspirere af Bauhaus-skolens minimalisme og tidens internationale funktionalistiske strømninger. Da husene blev opført i 1933, var de et kulturrevolutionerende projekt, som gjorde op med alle tidligere forestillinger om arkitektur.

 

Hans Dahlerup Berthelsens hyldede funktion frem for dekoration, og arkitekturen lænede sig op ad et mere internationalt formsprog, som det kendes fra for eksempel Le Corbusier. Det var så voldsomt provokerende for samtiden, at husene af majoriteten blev opfattet som mislykket installationskunst. Men lige så stor en fiasko projektet dengang var økonomisk, lige så stor en succes blev det kunstnerisk. 

 

”For os er det interessant at flytte kunsten ind i en epokegørende del af dansk arkitekturhistorie. Hans Dahlerup Berthelsens bygningsværker er i dag et pejlemærke for vores moderne selvforståelse, hvad angår design, kunst og arkitektur. Minimalisme og den stringente funktionalisme er i dag forankret i vores nationale arkitekturforståelse, og Hans Dahlerup Berthelsens dobbelthuse opnår stadig større anerkendelse,” siger Anne Aarsland.

 

”Anne og jeg tager altid udgangspunkt i det hjem, vi udstiller i, når vi kuraterer og udvælger kunsten. På Emanuel Olsen Salonen vil vores besøgende opleve en strammere og enklere udstilling, der går i dialog med og Hans Dahlerup Berthelsens bygning og Katrine Martensen-Larsens stil,” siger Mette Helena Rasmussen.

 

Bogudgivelse

Katrine Martensen-Larsen arbejder som stylist og forfatter, og hun har tidligere udgivet interiørbogen "Moods". Sammen med fotograf Mikkel Adsbøl udgiver Katrine jule-interiørbogen The Season - Created by Scandinavain Artists. Tolv skandinaviske kunstnere viser, hvordan de skaber smukke og inspirerende tableauer, borddækninger, gaveindpakninger, pynt og dekorationer. Katrine Martensen-Larsen dykker ned i en række af julens traditioner: advent, julepynt og dekorationer, Lucia, lys, kalendere, julemad og drikke samt gaver og træet. 

 

”Vi har forsøgt at lave en praktisk og teoretisk julebog. Men vores ambition har også været at skabe et værk, der kan bruges som generel inspiration til indretning og styling.” siger Katrine Martensen–Larsen.


Bogen The Season sælges på Kunstsalonen og man kan selvfølgelig få den signeret.

Forholdsregler 

Kunstsalonen vil tage sine forholdsregler og følge myndighedernes retningslinjer og anbefalinger, Man vil kunne opleve at blive bedt om at vente i kø udenfor eller at komme tilbage. Besøgende vil blive lukket ind i mindre hold. Hold dig orienteret på kunstsalonen.com

 

Om Kunstsalonen

Kunstsalonen er et nomadisk udstillingskoncept kurateret af Anne Aarsland og Mette Helena Rasmussen. Siden december 2017 har Kunstsalonen inviteret til gruppeudstillinger i forskellige private hjem i skiftende lokalområder. Alle udstillede kunstværker er til salg, og der er fri entré i åbningstiden.

 

Anne er udøvende billedkunstner og cand. mag i kunsthistorie og visuel kultur fra Københavns Universitet.Mette Helena er Master in Fine Arts fra Det kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, stylist og ejer af butikken Retro Villa. Mette Helena er designdommer i TV2 programmet Nybyggerne og indretningsekspert i Go’morgen Danmark. 

 

Presseevent

Vi inviterer til presseevent på Emanuel Olsen Salonenmandag den 21. september. Det vil være muligt at tilmelde sig kl. 9.00, kl. 12.00. Skriv til Kunstsalonen@gmail.com hvornår du ønsker at deltage. Begrænset antal pladser.

 

Adressen er Emanuel Olsen Salonen, Katrine Martensen-Larsen, Emanuel Olsens Vej 7, 2000 Frederiksberg. Hold dig orienteret om programmet, eventuelle ændringer og åbningstider på Kunstsalonen.com. Fri entré. 

 

Offentlige åbningstider 

Onsdag den 23. september kl. 11-16 Fernisering.

Torsdag den 24. september kl. 11-16.

Fredag den 25. september kl. 11-16.

Lørdag den 26. september kl. 11-16

Søndag den 27. september kl. 11-16

Kontaktoplysninger 
For yderligere info, interviews eller high res-pressefotos, kontakt os:

Kunstsalonen@gmail.comTlf.: 27265789 og 22154058. 

Kreditér venligst fotograf Tia Borgsmidt, Mathilde Schmidt og Mikkel Adsbøl.

 

Læs merepå Kunstsalonen.com og følg @kunstsalonencom på Instagram og på Facebook/Salonen, hvor kunstnerne og kunstværker løbende præsenteres.

Gå på opdagelse i Katrine Martensen-Larsens univers ved at følge @katrinemartensenlarsen på Instagram eller ved at besøge hendes website: www.kmldesign.dk.

 

Med venlig hilsen 

Anne Aarsland og Mette Helena Rasmussen 

bottom of page